Året der gik...

Når jeg ser tilbage på 2024, kan jeg ikke lade være med at føle en kæmpe taknemmelighed og glæde. Det har været et år fyldt med oplevelser, vækst og nye eventyr, som har bragt mig tættere på mine drømme.

Studiet

Et af de største højdepunkter i året var uden tvivl åbningen af mit fotostudie. Det har været en drøm, jeg har haft i lang tid, og nu er den endelig blevet til virkelighed. Ikke mindst grundet 100% opbakning og hårdt arbejde fra Jens ❤️ Det er blevet lige som jeg havde drømt om. At arbejde med kunder i studiet er blevet præcis den oplevelse jeg havde håbet på, så hyggeligt hver gang.

Kurser

I takt med at mit fotostudie har taget form, har jeg også startet en ny rejse ved at udbyde kurser i fotografering med iPhone. Det er så fedt at dele min viden med andre og være en del af deres aha-oplevelser 🙏 Det er helt sikkert et område der kommer nye sider af i fremtiden 💫

Eddie Skumfidus

En særlig glæde i år har været min nye bedste bilven, Eddie Skumfidus. Han er blevet min trofaste følgesvend på mine opgaver… her er plads til alt mit udstyr og endda til en overnatning hvis der er brug for det. 

Boot Camp

I oktober deltog jeg i en en-til-en mentor Boot Camp hos Anja Ekstrøm, og det var en oplevelse. At nørde en hel uge med modeller, styling og et dybt kig ned i min virksomhed har været kæmpe inspirerende. Jeg kom hjem med en masse ny viden, friske perspektiver og en fornyet passion for mit håndværk. 

2025

Når jeg nu ser frem mod 2025, er jeg spændt på de nye muligheder og udfordringer, der venter. Der kommer til at være en masse aktivitet i studiet samt flere kurser - på den front har jeg noget i støbeskeen som snart bliver annonceret.

Tak, 2024, for at være et år fyldt med eventyr og inspiration – tak for jer der følger med på rejsen ❤️

Rigtig god jul og godt nytår til alle! Lad os gøre 2025 til et fantastisk år!